|
Analkirtler Analkirtlerne er hos hunde og katte placeret på hver side af endetarmsåbningen. Kirtlerne er et levn fra tidligere tider. Under normale forhold vil kirtelindholdet tømmes ud, når dyret har afføring. Imidlertid kan udførselsgangene tilstoppes, hvilket giver store gener for dyret, der i sådanne tilfælde ofte vil "kure" på halen. Ud over overfyldte kirtler kan andre årsager til analsækproblemer være kirtelpolypper, svulstdannelser og betændelsesreaktioner (bursa paranalis). Ved den årlige sundhedsundersøgelse vurderer dyrlægen status vedrørende analkirtlerne. Dyrlægen demonstrerer, hvordan man tømmer analkirtlerne. Med en behandsket hånd kan man med tommel og pegefingeren mærke de fyldte analkirtler som faste buler. Man klemmer forsigtigt opad-udad, hvorved det stinkende indhold kommer ud. En sjælden gang kan det være nødvendigt at fjerne kirtlerne kirurgisk. Dyret er derefter kureret for altid.
|
|