Artikel til Dansk Veterinærtidskrift 2007

Gå efter mærket / Den nye godkendelsesordning

Per Nyvang Mariussen

Dyrlæge

Fagdyrlæge i sygdomme hos hund og kat.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik

 

Fortsat faglig udvikling

Et af dyrlægeforeningens mere succesfulde kompetenceudviklende tilbud er blandt andet dyrlægernes fagdyrlægeuddannelser. Derudover har dyrlægestanden stor glæde af diverse faglige selskaber og listedyrlægerne inden for emner som ofthalmologi , odontologi , etologi , ryglidelser , scanning m.v.

Etableringen af veterinærsygeplejeuddannelsen har ligeledes været en kæmpegevindst for danske dyrehospitaler ,-klinikker. - Nu har Den Danske Dyrlægeforenings Hospitalsudvalg imidlertid udviklet et nyt koncept , den nye godkendelsesordning , som vil kunne samle og modernisere danske dyrehospitaler og -klinikkers faglige servicering på smådyrsområdet i betydelig grad.

I sin udbyggede form vil det nye koncept kunne optimere det interkollegiale samarbejde på rigtig mange områder. Heriblandt et optimeret tværfagligt samarbejde imellem de større specialiserede smådyrshospitaler , -klinikker , KVL , Det biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer , Veterinærmedicin og Naturressourcer , Institut for Mindre Husdyr og alle os andre.

Den Danske Dyrlægeforenings Hospitalsudvalg.. Godkendelsesordningen har som bekendt fungeret i flere årtier og har bestemt været en katalysator for mange smådyrshospitaler og -klinikker. Imidlertid har ikke alle været overbevist om rationalet og det opbyggelige ved ordningen , men snarere opfattet den om en irriterende og snagende udgiftskrævende ordning.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik har netop deltaget i den nye godkendelsesordning og vi er bestemt blevet positiv overraskede over både indholdet og visionerne i den nye ordning.

Det sædvanlige måske lidt stereotype spørgeskema før tilsynet er nu suppleret med et 19.kapitler meget gennemarbejdet inspirationskatalog , hvor stort set alle delelementer i en moderne dyrlægevirksomheds virke berøres. Der foretages stadig en kontrol , hvor visse basale faktorer

er obligatoriske. Men udvalgets focus er nu langtovervejende rettet imod at være en kreativ inspirator for den enkelte virksomhed samtidig med at man respekterer det niveau klinikken for tiden er på.

Medindragelse af det før omtalte inspirationskatalog er et væsenligt delelement i den cognitive proces.

Når lovgivningen kommer.

Da mange mennesker ofte er meget emotionelt knyttet til deres familidyr er det overvejende sandsynligt at journalister , forbrugerrådet , politikere og andre beslutningstagere inden for en overskuelig tidsramme vil begynde at forlange dokumentation på kvalitetssikring hos dyrlægerne. Hvem passer anæstesien medens dyrlægen opererer ? . Kan man dokumentere at veterinærsygeplejersken har en uddannelsesmæssig baggrund til at overvåge det anæsteserede dyr.? Har man i den veterinære verden efteruddannelsesmuligheder for de anæstesi ansvarlige veterinærsygeplejersker ?. Sådanne og lignende spørgsmål vil med stor sandsynlighed blive stillet til den danske dyrlægestand.


Smiley-ordninger

I den humanmedicinske verden er diverse Smiley-ordninger allerede meget udbredte. Således fik Danmark i 1993 som det første land i verden en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedssektoren. For at sikre en overordnet koordinering blev der i 1999 etableret et nationalt råd for kvalitetsudvikling. Rådet sætter i særdeleshed focus på både den offentlige og interne formidling af kompetenceudvikling. Et af de væsenligste indsatsområder har været indførslen af den dansk kvalitetsmodel som består af tre elementer :

  1. Et fælles vurderingsgrundlag , som er baseret på generelle og sygdomsspecifikke faglige standarder.

  2. Fælles evalueringsmetoder , som er baseret på kontinuerlig selvevaluering samt periodevis ekstern evaluering/akkreditering.

  3. Fælles rapporteringssystem , som vil indeholde løbende opdateringer og tilbagemeldinger.


Der ville være rationale i at den veterinære smårdyrsverden gjorde lignende tiltag.

Moderne vagtordninger

Den unge generation af dyrlæger er langt mere forandringsdygtige end den ældre generation og vil sandsynligvis finde det helt naturligt at tilstræbe et markant udbygget interkollegialt samarbejde både fagligt som vagtmæssigt. - Man kan i enkelte tilfælde dog frygte at kun manden med leen kan ændre chefdyrlægers fastholdelse af de små bylukkede vagtkredse. Den nye generation af dyrlæger vil forlange større og på enhver måde langt mere moderne vagtordninger, hvilket i øvrigt er helt i tråd med udviklingen på det humane område og samfundet iøvrigt. Med kommunalreformens nye store regioner vil man i de humane lægevagtordninger dække markant større geografiske områder. Når man fra samfundets siden finder dette acceptabelt til mennesker , så kan vi i den veterinære smådyrssektor vel også arrangere os tilsvarende og dermed give de vagtbærende smådyrsdyrlæger langt mere moderne arbejdsvilkår.

DDD , PDA samt sektion for hund , kat og smådyr har ved flere lejligheder givet udtryk for ønsket om at der arbejdes for ovenfornævnte tiltag. Imidlertid savnes offentliggørelse af en helt konkret drejebog for hvornår og hvordan man vil effektuere disse tiltag. Den nye godkendelsesordning er dog et godt skridt i den rigtige retning.

Samarbejde med KVL

Det veterinære curriculum er med den nye studieordning nu ændret til en bacheloruddannelse på tre år samt en kandidatuddannelse på 2½ år. - Denne opdeling er en naturlig del af Bolognaprocessen som har til formål inden 2010 at skabe en fælles europærisk platform for højere uddannelser samt af universitetslovens krav om modulopbygning.

Den veterinære kandidatuddannelse inderholder fem differentieringer. Et af disse er Mindre husdyrs sygdomme. I forbindelse hermed kan der opnåes ECTS point ved volontørtjeneste/ophold på et dyrehospital/-klinik. Denne volontørordning er ikke obligatorisk , men burde måske være det. Som mangeårig beskikket censor på Hospital for Mindre Husdyr er det min fornemmelse at de studerende generelt har et stort behov for at komme ud i det virkelige liv. - Mange af de studerende er teoretisk ganske velfunderet , men ofte kniber det med den praktiske udførelse af disciplinerne. Det kunne derfor være i alles interesse med en øget volumen at potentielle volontørsteder. Det var også i den sammenhæng oplagt at benytte den nye godkendelsesordning.

Veterinærsygeplejeuddannelsen

Uddannelsen af veterinærsygeplejersker har i den form den har nu bestemt gået sin sejersgang. Uddannelsen er desuden den største på CEU Kolding og er derfor af stor betydning for skolen. En af forudsætningerne for at et dyrehospital eller -klinik kan godkendes som praktiksted er dels at der udfærdigers en uddannelsesplan for den enkelte elev , hvori der er udarbejdet en velovervejet plan for hvordan samtlige af elevens praktikperioder skal forløbe samt at der foreligger dokumentation for at hospitalet/klinikken har en personalebesætning og et patientflow som sandsynliggør at eleven har en reel mulighed for ofte at kunne indøve de nødvendige praktikrelevante færdigheder. Også her er det oplagt at tage afsæt i den nye godkendelsesordning.

60 dyrehospitaler og -klinikker

Omkring 60 dyrehospitaler og-klinikker har på nuværende tidspunkt valgt at være med i den frivillige godkendelsesordning. Hvis dyrlægestanden kan samles omkring en sådan velfunderet Smiley-ordning vil danske smådyrsdyrlæger være godt rustet til at efterleve de fremtidige krav i det hyperkomplekse videnssamfund , hvor de efterspurgte kompetencer vil være summen af et dyrehospitals/-kliniks fagviden , færdigheder og holdinger til etik og en værdimæssig holding til udøvelsen af faget. Personer uden kollegial empati og socialefaglige kompetencer iøvrigt samt med et eksistentiel behov for at have sig selv som eneste omdrejningspunkt , vil få det svært i fremtidens smådyrspraksis.


Set ud fra en fremtids-og helhedsmæssig vurdering må det anbefales alle smådyrshospitaler , -klinikker i danmark at tilslutte sig denne gode ordning med de mange fordele for dyrlægestanden.

Litteratur

  1. Asger Lundorff Jensen. Den nye studieordning.Dansk Veterinær Tidsskrift 2006 , 1 januar. Nummer 1 ;Årgang 89. p. 12-15

  2. http://www.kvl.dk/uddannelse/studerende/studieordninger/2006-07.aspx

  3. Kvalitetssikring på fremmarch. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Ugeskrift for Læger 15 marts 2004 , nr. 12

  1. Sundhedsstyrelsen. Den Danske Kvalitetsmodel. Http://www.sst.dk/Tilsyn/Kvalitetsforbedring/Den_Danske_Kvalitetsmodel.aspx

(læst 1-1-2007)

  1. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. Http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A1990/0075929.htm

(læst 1-11-2006)

  1. Bolognaprocessen http://videnskabsministeriet.dk/site/forside/publikationer/2004/redegoerelse-til-folketinget-om-styrket-internationaliserin

  2. www.dgma.dk Den gode medicinske afdeling.


 

 

 

 

 

 

    

 

(Tilbage)