|
HUDBETÆNDELSE HOS HUNDE
Der kan være mange forskellige årsager til hudbetændelse hos hunde lige fra lopper og allergi til voldsomme reaktioner fra hundens immunsystem. I daglig tale vil udtrykket oftest blive brugt i forbindelse med bakterieinfektioner i huden, som er et af de mest almindelige hudproblemer hos hunde. Denne folder omhandler disse infektioner.
Bakterier og hudbetændelse Den mest skadevoldende hudbakterie hos hunde er stafylokokken (Stafylokokkus intermedius). Alle hunde med normal hud har stafylokokker på hudoverfladen, men de holdes nede i antal af den beskyttende barriere. Forskellige ydre og indre forhold kan imidlertid bevirke, at der opstår "huller" i barrieren, og antallet af bakterier og især stafylokokker vil stige. På den måde kan der opstå en hudinfektion. Derved vil bakterieinfektionen blive en del af enhver hudsygdom. Af ydre faktorer med indflydelse kan nævnes varmt og fugtigt vejr, små næsten usynlige skader i huden (ofte den tynde hud i lysken) efter kontakt med torne eller andet, parasitangreb (lopper, hårsækmider), badning i mosevand og skader i huden efter kløen og kradsen. Indre faktorer kunne være hormonforstyrrelser, allergi og ernæringsmæssige mangler, som vil føre til en ændring af den beskyttende film. På den måde kan opstå forskydninger i bakteriesammensætningen til fordel for stafylokokkerne. De fleste hunde med længerevarende hudsygdomme vil altså før eller siden ende med en stafylokokinfektion i huden og derved få ens hudforandringer.
Huden beskytter mod bakterieangreb Huden danner en beskyttende barriere som kan inddeles i fysiske, kemiske og mikrobielle dele. Den fysiske barriere består af hårene og overhudens yderste tætte lag af døde celler. Mellem disse celler findes en tynd hinde eller film af fedtsyrer og sved. Denne kombination af overhudsceller og "film" danner tilsammen en meget tæt og effektiv fysisk barriere. Filmen danner også en kemisk barriere over for mikroorganismer, der giver sygdomme. I filmen findes der fedtsyrer, organiske salte og antistoffer, som kan hæmme bakterievækst. Den mikrobielle del af hudens beskyttelse består af de normale hudbakterier, som altid er til stede og findes i det yderste lag af huden og i hårsækkenes åbninger, hvor de lever af næringsstoffer i sveden og hudfedtet. Der findes mange forskellige typer bakterier på huden og de lever i et meget velafbalanceret indbyrdes forhold. Derved hindres, at skadevoldende bakterier kan få fat og formere sig.
Inficeret hud Inficeret hud kan se ud på mange måder. Der kan være røde knopper, røde pletter, rødme, hårtab i pletter, væskende sår, bumser, åbninger i huden med betændelse eller blod og sammenklistrede hår. Man kan komme ud for hunde, som kun taber hårene men ikke har tegn på betændelse og alligevel har en infektion. Huden med infektion kan være uden kløe og kløende. Ved dybe infektioner kan huden være øm, så hunden ligefrem kan være bange for berøring. Dyrlægen kan ved mistanke om infektion tage prøver, og i mikroskopet kan det relativt nemt konstateres, om der er tale om infektion med bakterier.
Behandling I forbindelse med at stille diagnosen omkring et hudproblem vil det ofte være nødvendigt med en længerevarende antibiotikabehandling for at finde ud af, hvor stor en del af symptomerne der skyldes en stafylokokinfektion. Herefter kan man eventuelt gå videre med mere omfattende undersøgelser, som kan bestå af vævsprøver, hormonanalyser eller allergitest. Under antibiotikabehandlingen kan det være vigtigt, at hunden kommer til kontrol hos dyrlægen for at følge udviklingen og vurdere effekten og derved længden af behandlingen. En hund med både kløe og infektion kan godt blive bedre af antibiotikabehandling, selv om kløen ikke forsvinder. Så må man lede efter andre årsager til infektionen. Ved tilbagevendende hudinfektioner vil dyrlægen arbejde for at finde de grundlæggende årsager til problemet. Dog kan der alligevel forekomme tilfælde, hvor en endelig diagnose ikke kan stilles. Her kan en permanent antibiotikabehandling blive løsningen.
Stafylokokinfektioner i huden hos hunde smitter altså ikke - det er derimod ændrede forhold hos den enkelte hund, som er årsag til, at den får en infektionen. Stafylokokinfektionen vil altid have en sammenhæng til hårsækkene, og symptomer kan variere lige fra harmløse bumser på maveskindet hos en unghund til meget dybe og alvorlige angreb på poter eller hele kroppen.
|