|
HUDLIDELSER HOS HUNDE OG KATTE - EN INTRODUKTION.
Hudsygdomme er en af de hyppigste årsager til at hunde- og katteejere søger dyrlægehjælp. Hvis man udvælger en tilfældig smådyrspraksis, vil man i omkring halvdelen af dagens konsultationer berøre eller koncentrere sig om emnet. Begrebet hudsygdomme kan i den forbindelse være meget bredt, da det kan dreje sig om alt fra spørgsmål om fældning, lopper eller andre parasitter, øregangsbetændelse og allergier til mere alvorlige hudsygdomme. Mange dyrlæger vil derfor i stedet for ordet hudsygdomme bruge betegnelsen hudproblemer eller hudlidelser.
Kløe Kløe er det mest fremtrædende symptom i forbindelse med mange forskelligartede hudsygdomme, men det er ikke et konstant symptom. Hunde og katte kan have mange forskellige måder at klø sig på. Der vil oftest være tale om at dyret kradser, bider, slikker eller gnubber sig enten på et begrænset område eller over det hele. Katte er meget diskrete dyr, som foretrækker at klø sig i enerum, mens hunde gerne klør sig i fuld offentlighed. Mange katteejere er derfor ofte ikke klar over, at deres kat har et kløeproblem, fordi den klør sig når ejeren er i værelset ved siden, når den er alene hjemme eller om natten. Mange katte med kløe er meget kælne og kontaktsøgende, da vores kærtegn er en god måde at blive kløet på - en meget diskret form for kløeadfærd. Hos alle dyr vil den såkaldte kløetærskel være lavere om natten end om dagen, så dyrene klør sig altså mest om natten. Det kan være specielt generende for ejeren, hvis dyret sover på gulvet i soveværelset eller i sengen. Hos hunde kan man især ved allergier tale om et typisk kløemønster. Fælles for alle hunde med inhalationsallergi, er, at det især klør i ansigt, ned ad benene samt på poterne, i armhuler og lyske.
Mange forskellige hudsygdomme kan se ens ud Når huden udsættes for en skade kan den kun reagere på ganske få måder. Alle former for skadelige påvirkninger vil give betændelse i huden, som kommer til udtryk som rødme, hudfortykkelse, øget pigmentering, skældannelse og øget udskillelse af fedt og sved fra hudens kirtler. Det gælder uanset, at den egentlige årsag til betændelsen er noget helt andet. I forbindelse med de fleste hudsygdomme kan der ske en ændring af hudens overflade, som giver en forskydning i sammensætningen af hudens bakterier, så følgeinfektioner med bakterier kan opstå. Disse infektioner vil altid være forårsaget af en bestemt type stafylokokker, som er en normal del af hudens bakterier, og vil - uanset den egentlige årsag til infektionen - give ensartede forandringer i huden. Derfor kan alle hudsygdomme på et vist tidspunkt i forløbet se ens ud, og det drejer sig så om - lag for lag - at få afdækket årsagerne, så man kommer ind til kernen og dermed den rette behandling.
Detektivarbejdet Det er vigtigt, når man har et dyr med en hudsygdom, at ejer og dyrlæge kan samarbejde og i den forbindelse er der en række standardspørgsmål, som kan være vigtige at få besvaret. * Har dyret kløe? Var kløe det første symptom, eller kom kløen først senere? * Er kløen eller hudforandringerne begrænset til bestemte dele af kroppen? * Hvor længe har problemet stået på? * Har dyret andre tegn på sygdom? * Er der andre dyr i husstanden og har de lignende symptomer? * Har ejeren fået udslæt i samme periode? * Har der været problemer med lopper? * Har symptomerne relation til bestemte årstider? * Har symptomerne relation til løbetider? * Hvordan er dyrets miljø? * Hvordan fodres dyret? * Har dyret tidligere været behandlet for sygdommen og med hvilken medicin? Alle disse oplysninger kombineret med den kliniske undersøgelse af dyret vil munde ud i en plan for en videre undersøgelse med een eller flere diagnoser, behandling og forhåbentlig en løsning af dyrets problem.
Nogle hovedgrupper af hudsygdomme Hudinfektioner * Sygdomme forårsaget af parasitter (lopper, lus, rovmider, øremider, skab, hårsækmider) * Sygdomme forårsaget af bakterier * Sygdomme forårsaget af svampe (Ringorm, gærsvampeinfektioner) * Sygdomme forårsaget af virus
Sygdomme forårsaget af fejlfunktion af immunsystemet * Inhalationsallergi * Fødemiddelallergi * Kontaktallergi * Autoimmune hudsygdomme (allergi over for eget væv)
Hudsygdomme, som skyldes hormonforstyrrelser * Nedsat eller ophørt funktion af skjoldbruskkirtlen * Overproduktion af hormon fra binyrerne * Forstyrrelser af kønshormonerne * Nedsat produktion af væksthormon
Hudsygdomme, som skyldes ernæringen * Sygdomme som skyldes en brist i omsætningen af f. eks. fedtstoffer, zink, vitamin-A og andre.
Medfødte og arvelige hudsygdomme
Hudsygdomme, som skyldes miljøet
Diagnostiske undersøgelser - dyrlægens arbejdsredskaber De forskellige undersøgelser udføres dels hos dyrlægen dels på professionelle laboratorier. * Hudskrab. Små skrabeprøver af huden som undersøges mikroskopisk for parasitter. * Mikroskopisk undersøgelse af præparater med farvede celler og hår for at fastslå, om der er tale om infektion med bakterier eller svampe. * Forskellige dyrkningsmetoder for at finde ud af, hvilke typer bakterier eller svampe som er årsag til hudsygdommen, og hvilke typer antibiotika som er bedst egnede til behandlingen. * Allergitestning. * Testfodring ved mistanke om fødemiddelallergi. * Hormonanalyser på blodprøver. * Vævsprøver (biopsier) til undersøgelse af syddomsart. I forbindelse med undersøgelse af patienter med specielle problemer kan det ofte være en fordel, at dyrlægen indlægger dyret for at få tid til en grundig undersøgelse og til at udtage prøver. Ud fra prøveresultaterne vil en diagnose eller række af diagnoser kunne stilles, og den mest passende behandling planlægges.
Behandlingsforløbet Da der kan være flere problemer involveret (f. eks. husstøvmideallergi med afledte bakterieinfektioner) vil undersøgelses- og behandlingsforløbet ofte foregå i flere trin over en længere periode, for at få isoleret hver del af det samlede problem. Hvis der er tale om et problem med kløe, skal man ikke umiddelbart forvente, at der bliver behandlet med kløestillende præparater, da disse præparater kan skjule andre symptomer og i nogle tilfælde ligefrem forværre problemet, selv om det måske kommer til at se pænere ud.
Det kan være et indviklet diagnostisk arbejde at komme til bunds i problemerne hos et dyr med en hudsygdom. Hvis dyreejeren og dyrlægen forstår at samarbejde, vil anstrengelserne dog oftest belønnes med et dyr som bliver raskt eller får en tålelig tilværelse. Der vil være hudsygdomme som ikke kan helbredes, akkurat som man ser det hos mennesker, men i langt de fleste af disse tilfælde vil det være muligt med en livslang behandling at kontrollere sygdommen, så den ikke er til gene for dyret.
|