|
Led-lidelser Forskellige led-lidelser, som forekommer i hundens vækstperiode, betegnes samlet OSTEOCHONDROSIS. Lidelserne forekommer typisk i skulder-, albue-, knæ-, eller hase-leddene og skyldes en abnorm fortykkelse af ledbrusken på steder med speciel stor belastning. Der kan opstå revnedannelser i den fortykkede brusk, hvorefter udtrængende ledvæske kan forårsage betændelsesreaktioner. Dyret får ledsmerter og begynder at halte. Røntgenoptagelser kan påvise lidelsen. Hvis den fortykkede bruskdel løsner sig, kan den danne en "ledmus", som eventuelt skal fjernes kirurgisk. Prognosen er bedst for skulder- og albue-osteochondrose.
|
|