Blodøre, othæmatom

Othæmatom er en tilstand forårsaget af blodansamlinger imellem øreskålens hud og bruskdel. Blødningerne er oftest lokaliseret på øreskålens inderside.

Årsagen er enten traumatisk betinget eller en fejl i immunsystemt, hvilket kan medføre bristninger af ørets små blodkar.

Traumatisk betinget othæmatom forekommer typisk, hvis dyret på grund af vokspropper eller øregangsbetændelse har rystet meget med ørerne.

Det lykkes stort set altid at kurere denne lidelse fuldstændigt. Det er naturligvis vigtigt samtidig at behandle årsagen til dyrets rysten og svingen med ørerne.