Skovflåten (Ixodes ricinus), "tægen" er særdeles almindelig i Europa. I Skandinavien er der endda i det nordligste Nordsverige påvist skovflåter, der indeholder borrelia-bakterier. Skovflåten er også udbredt i hele Danmark. Den kaldes i folkemunde for en tæge, hvilket egentlig er forkert. En tæge er nemlig et lille ufarligt insekt, hvorimod skovflåten er en blodsugende mide, som kan forårsage forskellige sygdomme. De er mest kendte er borreliose og erhlichiose.

En blodundersøgelse foretaget i 1995 på Vejle Dyrehospital & Dyreklinik på 125 udeløbende katte viste, at omkring 20 % af kattene havde antistoffer mod borrelia-bakterien. Det betyder, at kattene var blevet bidt af en eller flere skovflåter, der var inficeret med borrelia-bakterier, hvorefter kattens immunsystem havde dannet antistoffer (forsvarsstoffer) mod bakterien.

Undersøgelsen viste desuden, at ingen af de borrelia-inficerede katte var blevet syge af bakterien. Ligeledes tyder undersøgelser af hunde på, at også disse har en "naturlig" modstandskraft mod lidelsen. Veterinær-litteraturen beskriver enkelte tilfælde af borreliose hos hunde, katte og andre dyrearter. Mennesker er meget mere modtagelige for borreliose end hunde og katte.

BORRELIOSE kaldes også for Lyme-disease efter det sted i USA, hvor man første gang opdagede lidelsen. På en måde blev lidelsen allerede beskrevet i 1909, da den svenske læge Dr. Arvid Afzelius for Det Svenske Dermatologiske Selskab (en klub for hudlæger), demonstrerede patienter med rødlige udslet. Disse udslet optrådte ofte efter bid af skovflåter. Dr. Arvid Afzelius vidste imidlertid ikke, at det var nogle bestemte bakterier fra skovflåtens tarm, der forårsagede sygdommen.

I 1975 kontaktede nogle husmødre fra området Lyme County, Connecticut i USA de offentlige sundhedsmyndigheder. Man havde i det lille samfund på kun 5000 mennesker haft 11 tilfælde af en ellers meget sjælden forekommende leddegigt. Mange af patienterne havde et par uger før haft samme slags rødlige udslet som Dr. Arvid Afzelius beskrev i 1909.

I 1977 påviste Dr. Willy Burgdofer de borrelia-bakterier, som var årsag til sygdommen. Man valgte derfor at kalde bakterien Borrelia burgdoferi.

Borreliose kan hos mennesker give hud-, nerve-, hjerte- og led-lidelser. Man bør straks søge læge, hvis man har mistanke om borreliose. Ofte forekommer det typiske røde hududslet, som efterhånden kan brede sig til store dele af kroppen. Senere kan der forekomme influenza-lignende symptomer.

Ved neuro-borreliose kan også nerver og hele nervebaner lammes. Hvert år rammes ca. 125 danskere af denne sygdom.

Led-borreliose kan medføre gigtlignende symptomer og forekommer meget hyppigt i USA, men forholdsvis sjældent i Europa. Dette skyldes sandsynligvis, at borreliose-typerne i USA er lidt anderledes end de europæiske varianter.

I Danmark rammes hvert år ca. 3000-4000 mennesker af forskellige former for borreliose.

Under gennemsnitlige danske vejrmæssige forhold gennemlever skovflåten en 3-årig livscyklus med 4 livsstadier: æg, larve, nymfe og det voksne stadie. En hun-skovflåt lægger ca. 3000 æg.

I løbet af foråret klækkes fra ægget en 6-benet larve , som er under 1 mm lang. I lav bundvegetation (f.eks. græs) lader larven sig falde ned på mindre værtsdyr (mus, fugle og gnavere). Efter at have suget blod i nogle dage slipper den sit tag og falder til jorden.

Næste år vil den blive forvandlet til en 8-benet nymfe. Nymfen sidder ofte lidt højere i vegetationen, hvorfra den angriber og snylter på de førnævnte værtsdyr. Desuden kan andre større dyrearter som rådyr, hunde, katte og mennesker angribes. Omkring 10 % af nymferne er inficeret med den sygdomsfremkaldende borrelia-bakterie.

Efter blodsugningen falder nymfen til jorden, hvorfra den, afhængig af vind og vejr endelig udvikler sig til det voksne, kønsmodne stadie. Den er nu 3-4 mm lang, men kan efter blodsugning blive mindst dobbelt så stor. Hannen har det meste af ryggen dækket af et mørkt hårdt rygskjold. Hunnen har kun et mindre rygskjold. De voksne skovflåter findes øverst i vegetationen, hvorfra de hovedsageligt søger kontakt med større værtsdyr.

Værtssøgende skovflåter forekommer typisk i størst antal fra maj til juni samt august til september. Den foretrækker høj luftfugtighed og findes derfor oftest i skyggefulde og fugtige miljøer som skov, krat og arealer med højt græs.

Skovflåten kan fornemme vibrationer, varme og kuldioxid fra værtsdyr, som går forbi dens opholdssted. Ligeledes reagerer den på pludselige lysforandringer.

Efter parringen graver hunnen sig ned i jordoverfladen og lægger æg. Dermed er skovflåtens livscyklus nået hele vejen rundt og det hele gentager sig.