Velkommen til

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik!!!

Vaccination

Sundhedundersøgelse

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik ejes af Fagdyrlæge Per Nyvang Mariussen, som siden 1985 udelukkende har beskæftiget sig med behandling af hunde, katte og andre mindre familiedyr.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik har desuden et tæt samarbejde med nogle af landets dygtigste fagspecialister.
Vi har således , når den korrekte diagnose er stillet, mulighed for at henvise specialtilfælde til et dyrehospital som besidder netop de kompetencer som der i det givne tilfælde måtte være behov for.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik fungerer dels som en almindelig dyreklinik, men også som et henvisningshospital, hvortil andre dyrlæger kan henvise deres patienter til udvidede undersøgelser og behandlinger. Efterfølgende behandling foregår typisk hos egen dyrlæge.

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik er godkendt af Den Danske Dyrlægeforening, som derfor løbende vurderer kvaliteten. Ligeledes er Vejle Dyrehospital & Dyreklinik godkendt som praktiksted for uddannelse af veterinærsygeplejersker. Mange danske dyrehospitaler og dyreklinikker har i dag ansat dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der har "trådt deres barnesko" på Vejle Dyrehospital & Dyreklinik. Det er vi meget stolte af!

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik påtager sig stort set alle former for behandling af hunde, katte og andre mindre familiedyr. Det er oftest nødvendigt at bestille tid i forvejen. For at kunne undersøge dyrene omhyggeligt er det vigtigt, at vi afsætter god tid.

Vejle Dyrehospital & Dyrekliniks medarbejdere skal have og efterleve en uddannelsesplan for fortsat at kunne tilbyde vore klienter en tidssvarende optimal service.

 

Klinikken:

På klinikken foretages almindelige konsultationer: Basale sundhedsundersøgelser, vaccinationer, udsættelse af løbetid, utøjs- og parasit-behandling samt forskellige mindre kirurgiske indgreb. Der er desuden mulighed for EKG-hjertemålinger, røntgenoptagelser samt ultralydsscanning, f.eks. ved drægtighed.

I klinikkens laboratorium foretages blod-, urin-, afførings- og vævs-undersøgelser. I specielle tilfælde sendes prøver til undersøgelse på speciallaboratorier.

Hospitalet er indrettet med faciliteter, avanceret udstyr og en personalebesætning, som gør det muligt at foretage selv større kirurgiske indgreb samt efterfølgende optimal veterinær sygepleje.

En vellykket operation forudsætter den største omhu i alle operationens faser. Vore veterinærsygeplejersker er uddannet til at overvåge, passe og pleje det syge eller opererede dyr korrekt. En optimal veterinær sygepleje før, under og efter dyrlægernes behandling er meget vigtig.

Det er for os vigtigt, at dyret holdes smertefrit også efter operationen. Dette dels af dyreværnsmæssige grunde, dels fordi videnskaben har sandsynliggjort, at dyr ofte bliver hurtigere raske, hvis de ikke føler smerte.

Med venlig hilsen

Chefdyrlæge Per Nyvang Mariussen

Ejer af

Vejle Dyrehospital & Dyreklinik

Dianavej 5

7100 Vejle

Tlf.   75 82 16 00

Fax. 75 82 16 89

vdk@mail.tele.dk

 

 

 

 

 

   


Godkendt af DDD