|

1.
Indledning
Denne
vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det
formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om
indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og
krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af
hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli
2010.
2.
Hvilke hunde er omfattet af forbuddet?
Det
er forbudt at besidde eller avle følgende hunde:
1) Pitbull
terrier
2) Tosa
inu
3)
Amerikansk staffordshire terrier
4) Fila
brasileiro
5) Dogo
argentino
6)
Amerikansk bulldog
7)
Boerboel
8) Kangal
9)
Centralasiatisk ovtcharka
10)
Kaukasisk ovtcharka
11)
Sydrussisk ovtcharka
12) Tornjak
13)
Sarplaninac
Der er
endvidere forbudt at besidde eller avle krydsninger, hvori
en eller flere af de forbudte hunderacer indgår. Herudover
er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre de pågældende
hunde, herunder krydsninger, i landet.
Forbuddet mod
besiddelse betyder også, at det er forbudt for
privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte
hunde under f.eks. et ferieophold i Danmark. Se dog pkt. 3
nedenfor vedrørende overgangsordningen.
Det bemærkes,
at forbuddet ikke omfatter hunde, der alene er i transit her
i landet. Transport af hunde omfattet af forbuddet er
således fortsat tilladt, hvis hundene ikke forlader
transportmidlet – bortset fra ganske kortvarige ophold uden
for transportmidlet, når det er nødvendigt at lufte hunden –
og transporten foregår uden unødige ophold her i landet.
3.
Overgangsordningen
3.1. Hvilke
hunde er omfattet af overgangsordningen?
Hundene på
ovenstående liste – med undtagelse af pittbull terrier og
tosa inu – samt krydsninger, hvori disse indgår, er omfattet
af overgangsordningen, hvis den, der besidder hunden, har
erhvervet hunden senest den 17. marts 2010.
3.2.
Må jeg beholde min hund?
Hvis man
senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, som er
omfattet af forbuddet, må man beholde den.
Man skal dog
overholde følgende krav:
Når hunden
befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne
for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast
line/snor med en maksimal længde på 2 meter.
-
Hunden skal
være forsynes med en forsvarlig, lukket mundkurv.
-
Hunden må
ikke overdrages, dvs. den må ikke sælges, gives bort mv.
Hunde, der er
omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte
hundeskove. De skal dog stadig være iført forsvarlig, lukket
mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs.
afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet besiddere af
hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor.
Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der
omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt
tilgængelige træningspladser eller lignende.
Hvis man
efter den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er
omfattet af forbuddet, kan politiet træffe afgørelse om, at
hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller
solgt efter denne dato, er således ikke omfattet af
overgangsordningen.
3.3. Må jeg
tage min hund med på ferie i Danmark?
En hund, som er
omfattet af forbuddet, må medbringes til Danmark, hvis
hunden er erhvervet senest den 17. marts 2010, og de under
pkt. 3.2 nævnte krav overholdes.
3.4. Må jeg
lade andre passe min hund?
Personer, der
besidder hunde, der er omfattet af forbuddet, kan lade andre
passe deres hund i forbindelse med ferie eller lignende,
ligesom det kan overlades til andre at lufte hunden. Der
skal være tale om en afgrænset tidsperiode.
Hunden må ikke
overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en
overdragelse.
Når andre
passer hunden, skal de under pkt. 3.2 nævnte krav ligeledes
overholdes.
3.5.
Kan jeg få dispensation fra forbuddet eller kravene i
overgangsordningen?
Hundeloven
indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet
eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor mv. Det
er således ikke muligt for politiet eller Justitsministeriet
at meddele tilladelse til besiddelse mv. af en forbudt hund,
der ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til, at
hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden
snor eller mundkurv, eller at de overdrages.
3.6.
Den særlige overgangsordning for opdrættere
Personer, der
den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med
opdræt af hunde, der er omfattet af forbuddet – med
undtagelse af pittbull terrier og tosa inu og krydsninger,
hvori de indgår – kan fortsætte denne virksomhed indtil den
30. juni 2015. Forbuddet mod besiddelse af de pågældende
hunde vil imidlertid indebære, at opdrætterne ikke lovligt
vil kunne afsætte deres hunde til købere, der bor i Danmark.
Opdrættere, der fortsætter deres virksomhed med opdræt af de
pågældende hunde i udfasningsperioden, kan således kun
afsætte deres hunde til købere i udlandet.
4.
Hunde, der ser ud som en af de forbudte hunde
4.1.
Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde?
Hvis der tvivl
om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller
krydsninger heraf, som er forbudt, kan politiet stille krav
om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det
er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden
ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet skal
dog i første omgang – f.eks. på baggrund af en hunds
udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – have
rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en
hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at
besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at
den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet
kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en
hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det,
f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde,
der er omfattet af forbuddet.
4.2.
Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe?
Der
er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken
dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise
hundens race.
Besidderen
af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende
hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra
personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
Det
er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller
for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor
sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en
hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af
forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en
forudsætning, at oplysningerne er korrekte.
4.3.
Hvornår skal man være særligt opmærksom på at sikre sig
dokumentation for en hunds race eller type?
(”positivlisten”)
Køber
man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en
af de forbudte hunde, anbefales det at være særligt
opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller
type, jf. pkt. 4.2.
Følgende hunde
har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere
af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne
hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation
for hundens race eller type (”positivlisten”):
Polski
owczarek podhalanski
Det
bemærkes, at listen ikke er udtømmende.
5.
Observationslisten
5.1
Hvad skal observationslisten bruges til?
Når forbuddet
mod visse hunderacer har været i kraft i 3 år, foretager
Justitsministeriet en evaluering af ordningen. Evalueringen
skal bl.a. omfatte afgrænsningen af de hunderacer, der er
omfattet af forbuddet.
I den
forbindelse vil Justitsministeriet udarbejde en vejledende
observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets
vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om
de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør
omfattes af forbuddet.
5.2.
Hvilke hunde kan komme på observationslisten?
Observationslisten vil omfatte hunderacer, som stiller
særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som
dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de efter
ministeriets opfattelse bør forbydes på nuværende tidspunkt.
Justitsministeriet
vil til brug for udarbejdelsen af den vejledende
observationsliste inddrage en række aktører, herunder Dansk
Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes
Beskyttelse, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening,
Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
5.3.
Hvilken betydning får det for mig, hvis min hund kommer på
observationslisten?
Observationslisten har ingen retsvirkninger. Man skal som
besidder af en hund, der er omfattet af observationslisten,
således ikke foretage sig noget særligt i den forbindelse.
Det vil kræve
en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer.
|